Politiske incitamenter giver anledning til en stigning i efterspørgslen efter kunstgræs, da Etiopien opgraderer sin sportsinfrastruktur.

I de seneste år har den etiopiske regering ihærdigt fremmet byfornyelse og sportsrelaterede-offentlige velfærdsprojekter ved at inkorporere offentlige sportsfaciliteter, skoleinfrastruktur og byparkbyggeri i sine nationale udviklingsplaner. Det har løbende øget investeringerne i infrastruktur og i vid udstrækning fremmet standardisering og opgradering af sportssteder i hele landet.

Sammenlignet med traditionel naturgræs, passer kunstgræs perfekt til tempoet i byudviklingen i Etiopien, og løser fuldstændigt kerneproblemerne ved naturlig græs, såsom vanskelig vedligeholdelse, lav overlevelsesrate og utilstrækkelig udnyttelse af stedet. Det er blevet det foretrukne materiale til lokale infrastrukturprojekter. I øjeblikket er en stor-renoverings- og konstruktionsbølge i gang i kommunale parker, folkeskoler og gymnasier, professionelle sportsklubber og lokale sportsbaner på tværs af Etiopiens stater, hvilket konstant frigør markedsefterspørgslen. Samtidig er antallet af lokale kunstgræsproducenter knap, og produktionskapaciteten er stærkt utilstrækkelig. Høj-, slidstærkt-og anti-kunstgræs er helt afhængig af import, hvilket efterlader et stort markedshul.

For udenrigshandelsleverandører, der er afhængige af modne indenlandske produktionsprocesser, omkostningseffektive-produkter og et vel-etableret forsyningssystem, kan de hurtigt gribe det trinvise marked i Etiopien, drage fordel af lokalpolitiske fordele, dyrke det østafrikanske kunstgræsmarked på lang sigt og opnå stabil ordreindtægt og markedsandel.